Projektets mål er at give beboerne en bedre og billigere drift og service. Det sker på baggrund af fsb's erfaringer med samdrift samt erfaringer fra andre boligorganisationer. Projektets resultat er en række modeller for samdrift til gavn for den almene boligsektor.

Øgede udgifter til drift og dermed højere husleje presser mange almene boligafdelinger økonomisk. Samtidig forventes typisk højere serviceniveau, effektivitet og professionalisering af boligorganisationerne. Samdrift mellem almene boligafdelinger rummer mulighederne for at sikre en høj faglig kvalitet, billigere drift og bedre beboerservice.

Etablering af samdrift er en forandringsproces, men det er også en klar ledelsesopgave, som ikke adskiller sig væsentligt fra andre typer af opgaver, som er forbundet med etablering af effektiv drift. Projektet beskæftiger sig derfor både med selve processen, og med de roller og ansvar, som er forbundet med en effektiv etablering af samdrift. Fokus er på den administrative og praktiske drift i boligafdelingerne, men drejebogen understreger samtidigt, at det politiske samarbejde er en vigtig del af processen.

Projektet er opdelt i to faser:

1. Kortlægningen, som er gennemført for at finde ud af hvilke samdriftsformer der findes i dag, og hvordan de forskellige samdriftsformer understøtter mulighederne for at opnå bedre service og billigere drift 
2. Anden del af projektet fokuserer på, hvordan fremtidens samdrift etableres

Samdrift giver mulighed for en lang række driftsoptimeringsmuligheder og stordriftsfordele. Der er for eksempel mulighed for driftsmæssige besparelser på lønnen ved kun at have én fælles leder af flere boligafdelinger. Udnyttelse af stordriftsfordelene i forhold til at kunne dele driftsmateriel, foretage fælles indkøb og kun have ét ejendomskontor, giver lige ledesdriftsmæssige besparelser.

Mere personale tilknyttet samme ejendom giver mulighed for fleksibilitet ved sygdom og ferie, og gør det lettere at sende en medarbejder på kursus/efteruddannelse. Der er også bedre muligheder for at fordele opgaverne efter medarbejdernes kompetencer og anvende specialistfunktioner. Tidsregistrering kan medvirke til at skabe synlighed og effektivitet omkring opgavernes udførelse. Medarbejderne kan arbejde på tværs og samtidig havetilknytning til et bestemt område, og det kan give både medarbejdere og beboere en oplevelse af nærhed og tryghed.

I drejebogen "Samdrift mellem almene boligafdelinger" anvises nogle bud på, hvordan man skaber de bedste rammer for samdrift. Det er op til boligafdelinger og boligorganisationer rundt om i landet at udfylde disse rammer.

Drejebogen og de andred materialer kan anvendes i hele den almene sektor af beslutningstagere og driftspersonale, som har behov for viden på området. Der er ikke tidligere indsamlet systematisk viden om etablering af driftsfællesskaber, og kortlægningen og drejebogen udfylder derfor et bredt behov i sektoren i forhold til effektivisering af driften på dette område.

Projektets første fase mundede ud i en rapport, hvor erfaringerne med etablering af driftsfællesskaber (samdrift) i fsb og en række andre boligorganisationer, blev oplistet.

• Rapport: Kortlægning af samdrift i almene boligafdelinger
• Kort fortalt - Samdrift i almene boligafdelinger (pixi-udgave af rapporten)

På baggrund af erfaringerne fra denne kortlægning, mundede anden fase i projektet ud i udgivelsen af drejebogen: "Samdrift mellem almene boligafdelinger - en drejebog for praktikere".

• Drejebog: Samdrift mellem almene boligafdelinger
  
• Pixi-udgave: Samdrift mellem almene boligafdelinger