Kan det faktiske energiforbrug efter renovering forudses ved hjælp af beregninger?

I projektet sættes der fokus på en effektivisering af projektering og dokumentation af energiforbruget og energiforbedringer, gennem implementering af et intelligent system der fungerer som kommunikations- og informationssystem, atmosfæredesign & styring, sundhedssystem samt spillecenter.

Bebyggelsen Hornevænget i Valby har gennemgået række afprøvninger og analyser af forskellige energirelaterede løsninger, hvor hovedhovedfokus har været sammenhængen mellem teoretisk beregnede og faktisk opnåede energibesparelser. I den forbindelse har der været et ønske om at afdække det væsentlige spørgsmål: Er det muligt ar ramme plet med beregningerne og hvis ikke, hvad er årsagen?

I den almene boligsektor er der mange ambitioner om at udvikle nye energiformer, omstille og effektivisere energiproduktionen og - distributionen, men det er samtidigt en udbredt opfattelse, at målet ikke kan nås uden at spare på energien i bygningsdriften.

Det betyder, at alle bygningsejere i Danmark - med eller uden hjælp fra beboerne og brugerne - skal yde hvert deres bidrag til opfyldelse af målsætningen, primært gennem energioptimering af bygningsmassen, sekundært i nogen grad gennem investeringer i vedvarende energiproduktion, hvor tilfredsstillende energirammer ikke kan nås på anden vis.

Denne indsats byder på en række udfordringer, der i hovedtræk er ligefrem proportionale med bygningernes alder.  Jo yngre bygningerne er, jo nemmere kan de bringes op i en bedre energimæssig standard, og jo færre hensyn vil der typiske skulle tages i forhold til byggetekniske og bygningskulturelle spørgsmål. Parallelt med dette er der foretaget en vurdering af, om det er muligt at nå frem til en 'energimærkning' af bygningsdele (før og efter optimering heraf) og brugeradfærd, så at det vil være muligt at energimærke helt ned på boligniveau i en ejendom med flere boliger.

Forestillingen om dette blev dog elimineret undervejs, da det ikke viste sig praktisk muligt indenfor projektets rammer. Projektet baserer sig på en omfattende renovering af boligafdelingen Hornemanns Vænge i København.

Det kan konstateres, at projektet har haft vanskeligheder med at beregne sig frem til en fremtidig besparelse. Dette skyldes bl.a. at beboerne efter renovering har valgt at øge rumtemperaturen, fejl ved indregulering af anlæg, projekteringsfejl, usikre data mm.

Hvis man modregner disse forhold, så er der en langt bedre overensstemmelse mellem de teoretiske beregninger og de faktiske besparelser. På den baggrund anbefales, at målinger og dokumentation heraf altid bør ske både før og efter renovering samt at der bør udarbejdes en 'generel' beregningsmetodik til fastlæggelse af de forventede energibesparelser ved renoveringer (fx af SBi).