Denne rapport evaluerer anvendelsen af ordningen, der muliggør totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri (Almenboliglovens § 115 a). Ordningen har fungeret over en 5 årig periode og idet den gældende obligatoriske energiramme for nybyggeri i BR10 forventes ændret senest ved udgangen af 2015, vil ordningen ikke længere afspejle de gældende energikrav til byggeriet. Der forventes derfor at ske en revision af bestemmelsen.

I perioden fra 2009 til 2014 er der givet tilsagn til 723 almene nybyggerier. Heraf har 19 (2,6 %), fordelt over hele landet, fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri. Ordningen er altså anvendt i begrænset omfang.

Mere end halvdelen af alle byggerier opført i perioden er lavenergibyggerier (410 byggerier). Størstedelen af lavenergibyggerierne har opnået lavenergiklasse 2015 el-ler bygningsklasse 2020 inden for maksimumbeløbet. De 19 byggerier er som forventet generelt dyrere at opføre end byggerier, der ikke har fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer.

I de 19 byggerier, hvor der er foretaget totaløkonomiske merinvesteringer, svarer merinvesteringer til mellem 0,4 og 8 % af den samlede anskaffelsessum. Anskaffel-sessummen ligger mellem 19.000 kr/m² og 30.100 kr/m². Den gennemsnitlige anskaffelsessum for de 19 byggerier udgør 102 % af maksimumbeløbet.

Form og indhold af dokumentation

Der er modtaget 14 granskningsrapporter. Overordnet vurderes det, at opgaven med udarbejdelsen af granskningsrapporterne er forstået, og at der bliver lavet en konklusion, der er brugbar for kommunerne og som letter deres sagsgang. Fire rapporter er udført af en ikke-certificeret energimærkningsvirksomhed, som ordningen ellers kræver. De fire byggerier har dog fået tilsagn før 1. juli 2011, og er derfor ikke underlagt kravet om udarbejdelse af granskningsrapport.

9 af de 17 modtagne Almen2Tal (den obligatoriske totaløkonomimodel) beregninger må anses for at være fyldestgørende. Generelt gælder det, at jo flere tiltag, der er medtaget, jo større har forståelsen været. En enkelt granskningsrapport kan fremhæves for at undersøge totaløkonomien ved brug af to forskellige forsyningsformer ved udfyldelse af Almen2Tal. Dette er positivt, idet det indikerer, at Almen2Tal er benyttet som et aktivt værktøj i projekteringsfasen. Det er ligeledes positivt, at flere i Almen2Tal beregninger husker at medtage den besparelse, der opnås på effektbidraget til fjernvarmen, når varmebehovet bliver mindre.

Et problem, som har vist sig i flere sager, er manglende medtagning af reinvesterin-ger og urealistiske lange levetider. Begge mangler medfører, at tiltagene bliver mere rentable end de er. Det er derfor sandsynligt at flere af granskningsrapporternes konklusioner burde have været anderledes.

Kategorisering af totaløkonomiske merinvesteringer

Der er mellem 1 og 6 tiltag per byggeri med totaløkonomiske merinvesteringer. Det mest anvendte tiltag er solceller, dernæst øget isoleringstykkelse af forskellige bygningsdele. Erfaringsmæssigt vil flere af de indarbejdede tiltag hver for sig ikke være rentable, men grupperet med et eller flere meget rentable tiltag fremstår disse ikke-rentable tiltag samlet som værende rentable.

De 19 byggerier overholder alle lavenergiklasse 2015 og tre er bygningsklasse 2020 jf. indberetningen på skema B. Af de byggerier, der er færdige og hvor energimærket er udført, er der en enkelt, der kun overholder BR10. Tre byggerier overholder Bygningsklasse 2020.

Da disse tre byggerier ikke er sammenfaldende med de tre byggerier, der jf. skema B-indberetningen vil leve op til Bygningsklasse 2020, vil der potentielt være flere byggerier end angivet på skema B, som overholder Bygningsklasse 2020.

Man kan hente yderligere inspiration og information i EU projektet CoNZEBs, hvor man finder viden om fordelene ved at bygge lavenergi-boliger, både i forhold til energiforbrug, økonomi og beboernes adfærd og tilfredshed, med at bo i lavenergi byggeri. AlmenNet og DriftsNet har samarbejdet om at udbrede kendskabet til CoNZEBs.

Projektet går ud på, at CoNZEBs identificerer og vurderer teknologiløsningssæt, der medfører betydelige omkostningsreduktioner af Lavenergi-byggerier. Projektets fokus er på almene familieboliger i etagebyggeri, og projektet foregår i et tæt samarbejde med både danske og udenlandske boligorganisationer samt med inddragelse af beboernes oplevelse af at bo i lavenergi-byggeri gennem beboerundersøgelser.

BL's samarbejdspartnere i Danmark i forbindelse med CoNZEBs er AAU - SBi og Kuben Management.

EU's Byggedirektiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) kræver, at alle nye bygninger ved udgangen af 2020 er næsten nul-energibygninger (NZEB). Opførelse af NZEB er en økonomisk udfordring, og EU-projektet CoNZEBs – ”Solution sets for the cost reduction of new Nearly Zero-Energy Buildings” (2017-2019) med deltagere fra fire lande Tyskland, Italien, Danmark og Slovenien arbejder på at løse dette. I dansk CoNZEBs sammenhæng betragtes NZEB som værende lavenergibyggeri jf. Bygningsreglement 2018.

Figur 1. Illustration af typiske etagehuse, der blev brugt til CoNZEBs analyser i Danmark (øverst til venstre), Tyskland, Italien og Slovenien.

Baseret på definition af en typisk NZEB etagebolig i hvert af de deltagende lande er der identificeret løsninger, der potentielt kan reducere investeringsomkostningerne og samtidigt opretholde energibehovet defineret i nationale regler for NZEB. Et løsningssæt er en kombination af forskellige foranstaltninger til bygningen både klimaskærmen og de tekniske systemer - fx reduceret facade isolering i kombination med solceller på taget - der i alt leverer den samme energiydelse, men til lavere investeringsomkostninger.

I CoNZEBs blev løsningssæt med lavere investeringsomkostninger end de typiske NZEB bygninger yderligere analyseret og sammenlignet med bygninger, der kun lige opfylder minimums energikravene ifølge BR18 (min. BR) og nulenergibyggeri. Analysen havde som formål at etablere livscyklusøkonomi (LCC) og livscyklusberegninger af den miljømæssige belastning (LCA).

Reduktion af investeringsomkostninger spænder i de fire lande fra 7,50 kr./m² (med en lidt bedre energiydelse) til 705 kr./m². Nedbringelse af investeringsomkostninger varierer fra 0,2 til 8,5% af de samlede bygningsomkostninger i de fire lande.  Den overordnede konklusion for LCC- og LCA-analyserne er, at alle lavenergi- eller nulenergibygningskategorier viser klart forbedrede resultater af den miljømæssige belastning sammenlignet med min. BR bygningerne. Billedet er mere varieret, når man ser på totalomkostningerne.

På www.conzebs.eu kan man finde oplysninger om alle resultater opnået i projektet. Der er også foretaget en undersøgelse af brugernes erfaringer og forventninger ved lavenergibygninger, og der er udarbejdet en brochure om fordele ved at bo i lavenergibygninger.