Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklimamåling

Der er ikke tradition for at måle og synliggøre en bygnings indeklima, selvom det er et område, beboeren i høj grad selv kan påvirke. I 70 lejemål fordelt på en af Lejerbos afdelinger i Hvidovre samt DEAS i København, blev der i fyringssæsonen 2012-2013 installeret indeklimamålere i beboernes lejligheder, som målte temperatur, fugt og frisk luft/CO₂.

Beboerne modtog hver måned et ark med en kort sammenfatning af resultaterne i den forudgående måned og en 'smiley' der afslørede boligens indeklima. Desuden kunne beboerne følge deres egen adfærd fra døgn til døgn, via en hjemmeside, hvilket halvdelen af beboerne benyttede sig af. Smiley-ordningens formål var at motivere og aktivere beboerne til at vælge dét indeklima, der er bedst for deres sundhed, bygningen og for miljøet.

"Det er klart at der ligger en masse teknik bag dette her, men de vigtigste resultater projektet har givet os er, at vi har fået beboerne til at interessere sig for det faktiske indeklima i deres lejligheder, og til at ændre brugsadfærd. Man kan sige, at vi fik løst den gordiske knude ved at få adskilt de tekniske varmebesparelser fra brugeradfærd, ved at gøre indeklimaet synligt." fortæller Göran Wilke.

Rapporten anbefaler, at boligorganisationer i langt større udstrækning gennemfører målinger af indeklima i lejligheder, til gavn for både beboere, bygninger og miljøet. Men Göran Wilkes råd er at starte i det små: "Start med at lave målinger dér hvor man tror der er problemer, fx i forhold til skimmelsvamp eller hvor det er beboerklager. Det er noget af det, som optager driftspersonalet mest, og det er mange penge at spare ved at fange fugtproblemerne før det går galt. Samtidig betyder målinger at klager og tvister kan afgøres ud fra faktiske målinger."

Der er også et vigtigt budskab til de boligafdelinger, som står over for en større renovering: "Mål indeklimaet før og efter og få det ind i kontrakten! Lav en kundetilfredshedsanalyse før renoveringen og få ind i kontrakten, hvordan indeklimaet og energiforbruget skal være efter renoveringen", anbefaler Göran og afslutter: "En gennemgribende modernisering skal gøre en bygning attraktiv i et 2050-perspektiv. Det skal være fokus på indretning, dagslys, indeklima, energi m.m. og så skal beboerne opleve at de har indflydelse. Ellers risikerer vi at miste det store potentiale der ligger i god brugsadfærd, sammen med følelsen af at have indflydelse på sin bolig."

Indeklimamåling i stedet for varmemåling, og brug af dynamiske varmeregnskaber!

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en ny bekendtgørelse, der giver almene boligorganisationer mulighed for forsøg i op til tre år med fordeling af udgifterne til varme efter indeklimamåling

Der har tidligere været gennemført en række forsøg i blandt andet almene boliger om dynamiske varmeregnskaber, hvor lejerens ”energiadfærd” er forsøgt knyttet til det leverede indeklima baseret på indeklimamålinger af inde-temperatur, luftfugtighed og CO2-indhold som alternativ til måling af varmeforbrug og traditionelt varmeregnskab. 

De indhentede erfaringer fra dette forsøg har ikke været tilstrækkelige til at indføre regler om fri adgang til fordeling af udgifter til varme mellem lejlighederne på grundlag af en måling af lejerens indeklima. Der mangler særligt erfaringer i forhold til de forskelle i lejernes varmeudgifter (og omfordelinger lejlighederne imellem), der kan opstå i forhold til de gældende regler.

Bedre indeklima

Bekendtgørelsen giver mulighed for, at almene boligorganisationer kan gennemføre flere forsøg med alternativ måling af energiforbrug m.v. samt forsøg med betaling for realiseret indeklima. Formålet med at afregne varmeudgiften efter målt indeklima er, at motivere lejerne til at vælge et godt indeklima til gavn for lejernes sundhed, såvel som for ejendommens tilstand (især ud fra en fugtbetragtning og de følger dette kan påføre bygningen).

Da forsøg med varmeafregning efter indeklimamåling kan medføre ændringer i varmebetalingen for den enkelte lejer, indebærer det, at beboerne skal inddrages i beslutningen om forsøgsanmodning gennem reglerne om beboerdemokrati.

Man skal endvidere være opmærksom på, om man efter forsøgsperioden må benytte de opsatte indeklimamålere som varmemålere, eller om disse skal skiftes efter 3 år.  

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. maj 2017. Bekendtgørelsen følger op på lov nr. 1559 af 13. december 2016 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering, forsøg med varmeregnskaber).

Krav til ansøgningen

Der er ikke formkrav til ansøgningen, herunder et særligt ansøgningsskema som skal anvendes. Der er alene fastsat nedenstående indholdsmæssige krav. 

I ansøgningen skal boligorganisationen redegøre for følgende:

1. Hvilke målere der påtænkes anvendt
2. Model for beregning af ”indeklimaforbrug” og betaling
3. Håndtering af udsat beliggenhed
4. Finansiering af målerne
5. Adgang til data fra målerne herunder behandling af personoplysninger
6. Kontrolmåling af varmeforbrug og
7. Evaluering.

For yderligere information

Link til bekendtgørelsen samt vejledning til ansøgning om at deltage i findes i nedenstående link:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188774

http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/10%20Bolig/Publikationer/Vejledning%20til%20ansgning%20om%20forsg%20med%20indeklimamling.pdf

For yderligere information kontakt:

Mikkel Jungshoved

Tlf. 33 76 20 28

Mail. mju@bl.dk