Digital Fraflytning

Med digitalt fraflytningssyn kan lejere hurtigt få overblik og pris på, hvad der skal udbedres, når de fraflytter deres lejlighed.


Digital fraflytning er vejen frem

Med digitalt fraflytningssyn kan lejere hurtigt få overblik og pris på, hvad der skal udbedres, når de fraflytter deres lejlighed.

Digital fraflytning er vejen frem. Den umiddelbare fordel ved digital fraflytning er, at lejerne allerede ved synest kan få at vide, hvad der skal udbedres i boligen, og hvad det vil koste:

"Gennemskuelighed og overblik er vigtigt, når man fraflytter sin lejlighed. Derfor glæder det mig, at lejerne allerede ved flyttesynet kan se, om de får dele af deres indskud tilbage. På den måde er det nemmere for lejerne at komme videre uden at skulle bekymre sig om deres tidligere lejlighed, når de først er flyttet," siger boligminister Carsten Hansen.



Besparelser hos boligselskaberne

De digitale fraflytninger er ikke kun godt for lejerne. Det er også godt for de almene boligorganisationer, der kan effektivisere administrationen og få bedre overblik over fraflytningsomkostningerne. Således har man fx hos Lejerbo sparet mange penge, siden man tog systemet i brug i 2009:

"Siden vi indførte digital fraflytning, har vi opnået store besparelser, fordi arbejdsgangen omkring fraflytninger er blevet lettet gevaldigt. Vi har også fået mulighed for at køre et samlet udbud på vores istandsættelser. Dermed har vi fået billigere priser, som både sparer os og lejerne penge," siger Lars Schmidt, driftschef i Lejerbo, som i dag bruger systemet i alle selskabets ca. 42.000 boliger.



Viden skal deles

For at gøre det lettere for almene boligselskaber og -organisationer at indføre digitale fraflytninger har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet støtte fra den almene forsøgspulje til at etablere en hjemmeside, som informerer om konceptet. Her kan boligselskaberne finde relevante informationer og blive klædt bedst muligt på til de nye digitale muligheder.

"Med hjemmesiden www.digitalfraflytning.org har boligselskaberne i Danmark fået et godt overblik over, hvilke muligheder og gevinster der ligger i at indføre digital fraflytning. På siden er der også samlet nogle af de erfaringer, som forskellige interessenter har fået med systemet. Det gælder både ejendomsfunktionærer, håndværkere og administrativt personale. Går man og overvejer at indføre digital fraflytning i sine boliger, så er det et rigtig godt sted at starte," fortæller kommunikationsmedarbejder i Lejerbo, Lise Larsen Sodborg, der står bag hjemmesiden.

Hjemmesiden hedder www.digitalfraflytning.org og er lavet i et samarbejde mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Boligselskabet Lejerbo og Procea, der har udarbejdet det digitale fraflytningssystem Emoove.



Fakta

Status

Afsluttet

Samarbejdspartnere

Kontakt

Lise Larsen Sodborg

Mail:

lls@lejerbo.dk

Projektøkonomi

Samlet projektøkonomi

438.765

Støttebeløb fra forsøgspulje

438.765

Projektstart og slut

01. aug 2012 - 01. mar 2013

Projektejer

Lejerbo

Ansøgningsår

2012

Projekttema

Digital fraflytning