Projektet baserer sig på en omfattende renovering af boligafdelingen Brændgårdsparken i Herning hvor fokus har været på at afklare, hvor langt man kan nå med en energirenovering af en større boligejendom med og uden adfærdspåvirkning, og hvor langt en sådan indsats rækker i forhold til at leve op til moderne energikrav.

I den almene boligsektor er der mange ambitioner om at energioptimere i sammenhæng med større renoveringer og moderniseringer, der skal sikre at denne del af boligmassen fortsat er attraktiv mange år frem i tiden. I tråd med beboerdemokratiet er det naturligt samtidigt at fokusere på, hvordan beboerne kan bidrage til reduktionen af energiforbruget. Det kræver imidlertid engagement fra boligorganisationernes side at øge beboernes bevidsthed om energiforbruget. Ikke mindst efter endt renovering, hvor erfaringerne viser, at de opnåede energibesparelser i optimerede boligejendomme ofte konverteres til komfortforbedringer fx i form af højere stuetemperatur.

Formålet med pilotprojektet i Brændgårdsparken i Herning var at få afdækket, om bygningen efter renovering kunne leve op til en bestemt målsætning om energieffektivitet, om beboere kunne generere ekstra energibesparelser takket være udefrakommende information og hjælp samt om det i sig selv ville have en effekt, at beboerne kunne følge deres forbrug via en digital skærm. Derudover var det intentionen at se på, om beboere, som en del af en energirenovering, bliver mere eller mindre opmærksomme på deres forbrug og om deres forbrug svarer til såvel de generelle som deres egne forventninger.

1. Lever det faktiske energiforbrug efter renoveringen op til energikravene iBygningsreglementet 2008,som det var målsætningen?

2. Hvor meget påvirkerkorrekt og bevidst energiadfærddet samlede energiforbrug i en bebyggelse som Brændgårdsparken?

3. Leder energirenovering i sig selv tiløget bevidsthedomkring energiforbrug?

Med gennemførelsen af tre delprojekter er der på forskellig vis gjort forsøg på at undersøge effekten af den gennemførte renovering, samt hvor meget korrekt brugeradfærd og synliggørelse af forbruget i dagligdagen kan betyde for forbruget. Delprojekterne har taget udgangspunkt i målinger af forbrug både før og efter renoveringen. Nogle analyser har krævet præcise måleroplysninger før og efter, andre analyser en nøje gennemgang af de foretagne energiberegninger og opnåede energibesparelser og atter andre analyser investering i brugerinvolvering og undersøgelser af brugeradfærd, vanetænkning og generel lyst til at spare.

Projektet har resulteret i en rapport, som bl.a. viser de praktiske udfordringer med at sammenligne de beregnede og det målte forbrug. Endvidere kan det konstateres, at de besparelser, der er opnået, og som kan forklares ved ændret adfærd, er 'håndholdte' og dermed meget ressourcekrævende.

Rapporten kan downloades øverst på siden.